Dansk  English

 
Hjem     Profil      Gallerier      Udstillinger & Projekter      Omtalt      Kalligrafi      Skulpturer      Foto      Video      Kontakt
 

Jeg blev født i 1967 i det sydlige Kurdistan. Oprindeligt uddannet som kemilærer på Mosul Universitet i Irak. Jeg har haft interesse for kunst, da jeg var ung og siden har det været min passion. I 1990 udstillede jeg nogle billeder som en solo udstilling på universitetet. De var mest tegninger, hvor jeg havde brugt blyant, blækpen og farvede kuglepenne.

Jeg flygtede ti Danmark i slutningen af 1996 og først i Sandholm asyllejren havde man dengang et kunstværksted, hvor man havde mulighed til at tegne eller male. Jeg har benyttet lejligheden og brugte værkstedet flittigt, og det endte til sidst med en udstilling i selve værkstedet. Senere i 2012 udstillede jeg nogle af tegningerne fra 1996 i to kunstbusser, og det havde været en succes.

I 2013 besluttede jeg mig for alvor at sætte mig ind i at udvikle min kærlighed til blæk. Jeg prøver stadigvæk at udvikle mig og finde nye teknikker for at nå tilfredsstilende resultater. I mine tegninger udtrykker jeg forskellige emner og prøver at finde et personligt udtryk ved hjælp af streger, blækpletter, flader og former.

Nogle gange bliver et værk født efter lang tids overvejelse, og andre gange sker det i det øjeblik pennen eller blækpletterne bevæger sig hen over det hvide papir. Jeg kan bedst lide at lave en komposition af nogle udvalgte elementer, og jeg sørger så vidt muligt for at skabe et resultat, som kan fange øjnene. I vores liv lægger vi ekstra vægt på bestemte ting og derfor går vi ind i detaljerne, andre ting ser vi mere overfladisk på. I belysning af dette er der nogle overflader i tegningerne, som jeg giver detaljer og prøver at gå ind i dybden, mens andre overflader bliver skitseret uden mange detaljer.

Nogle gange inddrager jeg den kurdiske skrift, sådan at teksten hænger sammen med indholdet af billedet. Jeg plejer at hente tekster fra digte, sange, ordsprog osv. Jeg synes at brugen af skrifttegn giver en ekstra skønhed og mening til et værk. I det hele taget synes jeg, det er inspirerende for mig at give liv til bogstaver og vise deres smukke grafiske former, som bliver kønnere og kønnere, jo mere man ser på dem.

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

©2015 I Webdesign: Ibrahim Yassin